Workshops

Workshops

Vi udvikler hele tiden nye undervisningsforløb og workshops. Vi favner bredt og henvender os derfor til flere forskellige målgrupper, blandt andet teaterhold, skoleklasser og firmaer. Vores forløb varierer i tid og kan vare alt fra et par timer til flere dage efter behov. I fanerne under Workshops, kan du klikke dig ind på en række sider rettet mod specifikke målgrupper. Her finder du konkrete eksempler på undervisningsforløb, men vi arbejder også ud fra et princip om at skabe workshops, der opfylder netop dine ønsker.
Nederst i vores Galleri kan du se billeder fra undervisningsforløb og workshops.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har egne idéer og behov, så vi kan udvikle et forløb, der passer netop til dig.

Vores udgangspunkt er typisk det autobiografiske teater, som bygger på deltagernes egne erfaringer, oplevelser og hverdagshistorier. Historier, som både går langt tilbage i tiden, men også personlige historier i et nutidigt perspektiv. Det unikke ved det autobiografiske teater er, at deltagerne spiller sig selv og ikke en påtaget karakter, som vi normalvis ser det i teatret.

Med det autobiografiske teater fortæller vi deltagernes egne historier og lader dem dele disse med skolekammerater, venner og kolleger på en utraditionel måde. Hvordan viser man en anden rundt i mindet om sit gamle barndomsværelse? Hvad karakteriserer os som mennesker, og hvad er det værste og det bedste, vi ved? Vi sætter fokus på både små og store ting i de personlige historier. For os er fortællinger om livretten, yndlingsferien og kæledyret lige så vigtige som religiøs overbevisning, livsfilosofi og barndomsminder.

Vi underviser ud fra disse værdier:

  • Alle gør deres bedste
  • Det er ikke farligt at fejle – det er her, det spændende sker
  • Det skal være en god oplevelse

Fotograf: Gitte Egebæk Vadstrup / Marlene Kejser