Vi udvikler hele tiden nye undervisningsforløb og workshops. Vi favner bredt og henvender os derfor til flere forskellige målgrupper, blandt andet teaterhold, skoleklasser, spejdere, konfirmandhold og firmaer. Vores forløb varierer i tid og kan vare alt fra et par timer til flere dage efter behov. Vi skræddersyr gerne workshops ud fra specifikke temaer eller visuelle ønsker, så det passer ind i den kontekst, som du ønsker at bruge workshoppen i. Workshoppen kan også kombineres med en optræden.
Ønsker du at høre mere eller booke os til at afholde en workshop, så kontakt Nanna Graugård på nanna@detandetscenarie.dk
Senest har vi i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste skabt vores performative workshop “LysLevende – en performativ workshop om ritualer” for udskolingen, og i september-oktober 2022 deltog en række 7.-9.-klasser. Workshoppen kan bookes, du kan læse mere HER.
Tidligere har vi blandt andet afholdt workshops for…
- konfirmander, som endte ud i en konfirmandgudstjeneste, hvor de optrådte for deres familie og venner.
- spejdere på en spejderlejr, hvor temaet var antimobning, og som blev kombineret med en vandre-forestilling for børnene ude i skoven.
- teaterhold ud fra forskellige temaer blandt andet med udgangspunkt i det autobiografiske teater, hvor den personlige fortælling er i centrum.